Hos Pace er vi i stor vækst og søger derfor en deltidsmedarbejder.
I Pace har vi et stærkt fundament med mange års erfaring indenfor bilbranchen. Vi er i gang med et start-up eventyr, som er i rivende udvikling, og du kommer til at sidde på et kontor, der summer af liv.
Pace Group ApS er bl.a. bindeleddet mellem bilkøbere og bilsælgere. En af vores fornemmeste opgaver er bl.a. at få bilforhandlere til at sælge så mange biler, som overhovedet muligt. Det gør vi bl.a. gennem vores services som bilhandel.dk og TjekBil.
Hos Pace er vi ca. 20 ansatte. Vi er placeret i hjertet af Aarhus, nærmere betegnet Vestergade. Vi er et ungt team, hvor alle har indflydelse og er med til at gøre en forskel.
Som salgsassistent hos Pace skal du hjælpe med at validere nogle af de mange henvendelser vi sender ud. Du kommer til at være en del af et ambitiøst team, der samtidigt har det sjovt.
Du har mulighed for fleksible arbejdstider.
Din arbejdsopgave vil bl.a. være at ringe til privatpersoner, som har kontaktet en forhandler gennem vores platform og stille dem en række spørgsmål, som herefter skal registreres.
Vi søger deltidsansatte, der har et godt drive, kan arbejde selvstændigt og har mod på at ringe og snakke med vores brugere.
Lyder ovenstående interessant for dig? Så tøv ikke med at kontakte os på cp@pace.dk eller 30 17 77 65